AARHUS KATEDRALSKOLE
Med mere end 800 elever i centrum af Århus er Aarhus Katedralskole et unikt og inspirerende sted at tilbringe sin gymnasietid. Undervisning af høj kvalitet er i fokus og går hånd i hånd med et levende studiemiljø, der giver støtte og udfordringer til alle elever.
På 'Katten' sker der rigtigt meget - også uden for skoletid: musikarrangementer, sport, foredrag, studiekredse, frivilligt arbejde m.m. Her er et åbent og mangfoldigt miljø, hvor elevernes medindflydelse og engagement sættes højt. Eleverne deltager i alle beslutningsudvalg og har mulighed for selv at skabe en lang række aktiviteter.